Investorerne kaster sig over Pizza Hut og KFC efter regnskab

Yum Brands rammer under analytikernes forventninger til kædens madsalg i første kvartal, men det skræmmer ikke investorerne, der kaster sig over aktien.
Foto: Søren Osgood/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Osgood/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Yum Brands, der har kæderne KFC og Pizza Hut under sig, er kommet med regnskab for første kvartal.

Og investorernes appetit fornægter sig ikke. I formarkedet stiger Yum Brands med 1,4 pct.

Den justerede indtjening per aktie overrasker positivt med 1,07 dollar mod ventede 86 cent.

Samlet set steg indtægterne dog med 18 pct. globalt til 1,49 mia. dollar mod ventede 1,45 mia. dollar.

I første kvartal sidste år var indtægterne på 1,26 mia. kr. Det er udrulningen af vacciner mod corona og lempelige restriktioner på restauranter, der har skubbet til salget.

Kæden rammer dog under analytikernes forventninger til kædens madsalg i første kvartal.

Det globale sammenlignelige salg voksede 9 pct. i første kvartal mod en forventning om et salg på 9,7 pct. ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News.

I første kvartal sidste år faldt det sammenlignelige salg med 7 pct. på grund af coronapandemien og nedlukninger verden over.

Går man ind på de enkelte kæder, er billedet dog blandet. Det sammenlignelige salg af pizza i Pizza Hut steg med 12 pct. mod ventede 10,3 pct., den mexicanske afdeling, Taco Bell, steg 9 pct. mod ventede 6,88 pct., mens de friterede kyllinger fra KFC gik modsat. Det sammenligne salg steg med 8 pct. mod ventede 9,3 pct.

Beyond Meat indgår flere store aftaler

Pizza Hut-operatør tvunget i knæ

Beyond Meat rykker på ny aftale i Kina

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også