ISS får tidligere rederi-boss som formand

Den tidligere DFDS-topchef Niels Smedegaard er valgt som ny bestyrelsesformand på en generalforsamling i servicegiganten ISS.
Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

ISS har på en generalforsamling tirsdag valgt Niels Smedegaard og Kelly Kuhn som nye medlemmer af bestyrelsen.

Det fremgår af en meddelelse.

Niels Smedegaard, der tidligere har været topchef i rederiet DFDS, overtager posten som bestyrelsesformand fra Lord Charles Allen of Kensington, der har ønsket at udtræde af bestyrelsen.

"Gennem de sidste måneder har jeg været igennem et grundigt introduktionsprogram, hvor jeg har talt med mere end 35 ledere i virksomheden, og jeg mener, at baseret på de møder har jeg en god forståelse af de nuværende udfordringer i ISS, men mere vigtigt også af det store potentiale, som er i ISS," siger Niels Smedegaard på generalforsamlingen ifølge Børsen.

Foruden de to nyvalgte medlemmer består ISS' bestyrelse nu af næstformand Henrik Poulsen, Søren Thorup Sørensen, Cynthia Mary Trudell, Valerie Beaulieu og Ben Stevens.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie EjendomsWatch.)

Tidligere DFDS-topchef har kurs mod formandspost i ISS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter