Schweiziske Givaudan i hopla efter dobbelt så god vækst som ventet

Novozymes-partneren Givaudan overrasker med stort regnskab for første kvartal
AF RITZAU FINANS

Givaudan stiger 3,6 pct. til 3901 schweizerfranc, efter at verdens største producent af dufte og aromaer har overrasket med en større end ventet sammenlignelig salgsvækst i første kvartal.

Den sammenlignelige salgsvækst blev på 7,7 pct. i første kvartal, hvilket er mere end det dobbelt af analytikerestimatet indsamlet af Bloomberg News på 3,68 pct.

Det samlede salg steg 3,4 pct. til 1,67 mia. schweizerfranc, hvilket er over analytikernes forventning på 1,62 mia. schweizerfranc.

Salget i divisionen Duft og Skønhed steg med 5,8 pct. til 788 mio. schweizerfranc, hvor analytikerne kun havde sat næsten op med 755 mio. schweizerfranc.

I divisionen Smag og Velvære blev det til et lille løft i salget på 1,4 pct. til 886 mio. schweizerfranc sammenlignet med analytikerprognosen på 871,2 mio. schweizerfranc.

Den tyske konkurrent Symrise løftes med 3,1 pct. på børsen i Frankfurt.

Under de hjemlige himmelstrøg er Givaudan blandt andet kendt for at være sidste arbejdsplads for Mauricio Graber, før han overtog rorpinden hos Chr. Hansen.

Novozymes har også et strategisk forskningspartnerskab om at udvikle bæredygtige løsninger inden for mad og rengøring med Givaudan.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter