Ny teknologi, mere kål og flere æg på menuen hos jysk salatkæmpe

Efter et år hvor store dele af Axel Månssons forretning ikke kunne levere salat og grøntsager til kantiner og restauranter, er der opstået flere nye muligheder indenfor salg af æg og kål og udviklingen af ny teknologi.
Foto: Maud Lervik / Ritzau Scanpix
Foto: Maud Lervik / Ritzau Scanpix

Axel Månsson er fortrøstningsfuld efter hans salatforretnings seneste regnskab for 2020. På trods af tabet af en stor indtægtskilde med salgsnedgang til kantiner og restauranter, havde salat-og grøntsagsproducenten stadig sorte tal på bundlinjen.

"Efter omstændighederne er vi rimeligt tilfredse. Vi lever selvfølgelig ikke op til det budget, vi havde lagt, og det er hovedsageligt pga. tabet af salg til catering og foodservice," siger stifteren og adm. direktør i Axel Månsson A/S.

I selskabet Axel Månsson A/S voksede bruttofortjenesten i 2020 fra knap 5 mio. kr. til 5,6 mio. kr., og resultatet før skat blev på 4,4 mio. kr. mod 3,8 mio. kr. året før. Det endelige resultat voksede med 500.000 kr. til 3,8 mio. kr.

Mere æg og kål

Da salatkæmpen i 2020 ikke længere skulle levere salat og grøntsager til catering- og foodservicebranchen, fokuserede man i stedet mere på udvidelser af æggeproduktionen og på løsninger, der kunne reducere arbejdsomkostninger i selskabet, forklarer direktøren.

Axel Månsson har særligt taget to ting med sig fra pandemien, som handler om æg og kål.

"Vores æggeforretning har været rigtig god og fornuftig - også under corona - og det har også betydet, at vi har udvidet produktionen," siger han.

I 2020 udvidede salat-og grøntsagsproducenten også sin æggeproduktion med et hønsehus mere, hvilket hævede hønsebestanden fra 200.000 til 230.000.

Axel Månsson producerer mere end 65 millioner æg årligt og ejer hovedparten af et biogasanlæg, der blev færdiggjort i løbet af forsommeren 2020

Derudover har Axel Månsson kunne se, at danskerne stadig er vilde med at købe kål.

"Kål er klart det mest populære lige for tiden, og så selvfølgelig vores økologiske produkter. Vi kan se, at det er blevet en god basisvare for mange mennesker," siger direktøren, der uddyber, at kål og æg passer godt ind i det øgede fokus på bæredygtighed i forretningen og hos forbrugerne.

Foto: Salatproducenten Axel Månsson | Foto: PR/Månssons
Foto: Salatproducenten Axel Månsson | Foto: PR/Månssons

Øget fokus på teknologi

Salatkæmpen fra Brande bruger ikke meget tid på at spekulere over, hvornår en stor del af deres indtægtskilde i catering- og foodservice-branchen igen er på fode. I stedet har Axel Månsson brugt tiden på at udvikle forretningen gennem nye teknologiske løsninger.

"Vi har arbejdet meget med, hvordan vi kan optimere vores arbejds- og produktionsprocesser. Vi skal være skarpere og skarpere, da vi skal kunne følge med konkurrenceniveauet i udlandet, hvor omkostningerne er betydeligt lavere," siger han.

På de omtrent 1400 hektar jord ved Brande, er det planen, at håndarbejdet i fremtiden skal minimeres gennem nye teknologiske løsninger. I 2020 investerede Axel Månsson 15 mio. kr., hvor salatproducenten året forinden investerede 17 mio. kr.

"Vi arbejder rigtig hårdt på at kunne reducere alt det vi kan af håndarbejde, lugning og arbejdsgange," siger Axel Månsson.

Trods udfordringer i foodservice voksede bunden hos salatkæmpe

Nyt amerikansk salatselskab vil hente milliarder i børsnotering 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter