R vil have skudsikker genåbningsplan for at undgå tredje bølge

Mandag klokken 12 indledes forhandlinger, som skal munde ud i en langsigtet plan for genåbningen af samfundet. Restauranter og barer er dog fortsat ude i kulden.
Foto: Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
AF RITZAU

Alle børn og unge skal tilbage, og liberale erhverv såsom frisører og massører skal åbne igen efter påske.

Det siger De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, forud for mandagens forhandlinger om yderligere genåbning af samfundet.

Her er det planen, at der skal strikes en langsigtet genåbningsplan sammen.

"Vi skal undgå en tredje bølge. Vi kan se i landene omkring os og i Europa, at der bliver lukket ned nu, og jeg vil for alt i verden undgå en ny nedlukning. Det vil være enormt omkostningsfuldt. Ligesom det er nu."

"Så forhåbentlig kan vi lægge en genåbningsplan, så vi ikke kommer ind i en tredje nedlukning. Det går jo godt. Danskernes sunde fornuft kan vi stadig regne med," siger Sofie Carsten Nielsen.

Hun håber på, at man igen kan få klippet håret eller trimmet skægget efter påske. Og at alle børn og unge kan vende tilbage på skolebænken, dog underlagt visse restriktioner.

"Jeg håber, at vi kan få alle børn og unge, også dem på de videregående uddannelser, tilbage i en eller anden form og så meget som muligt. Det bliver ikke en normal hverdag, men med nogle restriktioner efter påske."

"Og så bliver der forhåbentlig plads til nogle liberale erhverv. Det er der blevet regnet på, og det er det, vi skal se på. Og jeg håber, at kulturen kan komme rimelig hurtig tilbage derefter, siger hun.

Restauranter fortsat ikke en del af genåbning

I de seneste uger er samfundet åbnet yderligere op. Senest i dag, mandag, er flere restriktioner blevet lempet. Eksempelvis er forsamlingsforbuddet hævet fra fem til ti personer, dog kun udendørs.

Men restauranter, caféer og barer har fortsat lukket, selv der er mulighed for take away. Storcentre, fitnesscentre og svømmehaller er eksempelvis også fortsat lukket. Og nattelivet har ikke set en person på dansegulvet eller en sjus i baren i det, der ligner en evighed.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har ligeledes fokus på børn, unge og erhvervslivet.

"Vi skal selvfølgelig følge udviklingen tæt og lukke hurtigt og effektivt ned lokalt, hvis der opstår smitteudbrud. Men det giver ikke mening, at skoleelever og frisører i Frederikshavn ikke må få en mere normal hverdag, fordi der har været smitte i Ishøj."

"Jeg håber, at flere partier nu vil vise vores børn, unge og erhvervsdrivende den tillid, som de fortjener. Og som de i den grad har vist politikerne gennem hele corona," skrev han søndag aften på Facebook.

Forhandlingerne i Statsministeriet begynder klokken 12, og der forhandles uden bagkant. Efter planen skal der senest tirsdag være en plan klar for resten af genåbningen.

Partilederne modtager inden forhandlingerne nye beregninger fra sundhedsmyndighederne. Disse skal bruges til at se på, hvor hurtigt der kan genåbnes yderligere.

Restauranter føler sig overset i prognoser for genåbning 

Partier enige om yderligere genåbning fra mandag: Udendørs forsamlingsloft hæves 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter