Vestjysk slagtehus drejer nøglen om efter nedlukninger

Slagteriet Wellfare Foods fra Holsted har valgt at lukke sin forretning, da afsætningen til restaurationer er stoppet under coronakrisen.
Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix

Det sidste stykke kvæg er trådt ind i slagteriet Wellfare Foods eller Holsted Slagtehus, som forretningen tidligere hed.

Efter to år har de nuværende ejere valgt at lukke den vestjyske slagteforretning, da afsætningsmuligheder er mildt sagt begrænsede i en coronakrise.

Det skriver JydskeVestkysten.

"Forretningen er bl.a. lagt an på salg til restaurationer, og det er jo ikke ligefrem nogen udpræget fest for tiden. Indtægterne står ikke længere mål med udgifterne. Det er vi nødt til at tage konsekvensen af, og derfor har vi valgt at lukke. Virksomheden er ikke gået konkurs. Det vil vi gerne undgå, men lukker stille og roligt," siger Kristoffer Jarl Kristensen, der er daglig leder og medejer, til avisen.

Kristoffer Jarl Kristensen ejer sammen med sin far, Kristian Jarl Kristensen slagteriet.

Fire ansatte mister arbejdet i slagtehuset, der både slagter familien Jarl Kristensens egne dyr fra landbrug og kvæg fra andre landbrug.

Slagteriet har med de nuværende ejere kun haft et helt regnskabsår 2018/19. Her kom slagteriet ud med et underskud på 1,7 mio. kr.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie AgriWatch.)

Danpos ejer forventer at runde milliard-milepæl efter coronaår Danish Crown-slagteri i Tyskland lukkes yderligere efter smitte Flere jyske slagterier er ramt af corona 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter