På hostellet Steel House i København har 107 madbude haft adresse og registreret deres fødevarevirksomhed. En stor del af buddene har arbejdet som såkaldte “kurerpartnere” for madtjenesten Wolt.

Det får nu flere politikere på Christiansborg til at reagere. Det skriver Fagbladet 3F.

Hos SF er beskæftigelsesordfører Karsten Hønge klar i mælet.

"Jeg synes, det er skræmmende at åbne et vindue ind til en arbejdende underklasse, og jeg bliver oprørt over den måde, de lever på," lyder det fra Karsten Hønge.

Han vil nu bede beskæftigelsesministeren svare på, om Arbejdstilsynet kan kontrollere, hvordan de mange madbude lever i Danmark.

Hos Dansk Folkeparti mener beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted også, at der er et problem.

"Det er slet ikke i orden, at de mange Woltbude, som er kommet hertil, registrerer deres virksomhed på et hostel," siger Bent Bøgsted.

Mange af de primært latinamerikanske madbude, som har boet på Steel House, er kommet til Danmark på et arbejdsvisum kaldet Working-Holiday. Bent Bøgsted påpeger, at Dansk Folkeparti sammen med regeringen og støttepartierne har stoppet muligheden for, at folk på arbejdsvisum kan arbejde som selvstændige madbude.

Siden er selve ordningen blevet suspenderet på grund af corona-situationen. Derfor er antallet af latinamerikanere på arbejdsvisum i Danmark faldende.

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Henrik Møller kalder det “bekymrende”, at mennesker er nødt til at bo på hostel, mens de arbejder i Danmark.

"Vi risikerer, at der bliver skabt en underklasse, som arbejder under nogle vilkår, som gør, at de er nødt til at bo sådan," siger han.

Han vil ikke afvise, at det på sigt bliver nødvendigt at regulere branchen politisk. Men i første omgang skal den danske model vise sit værd, siger han.

"Jeg synes, Just Eat viste vejen, da de underskrev en overenskomst for deres bude. Det viser, at det godt kan lade sig gøre at drive sådanne virksomheder, samtidigt med at de ansatte har ordnede forhold," siger han.

På Facebook har Liberal Alliances gruppeformand, Ole Birk Olesen, kommenteret Fagbladet 3F’s artikel.

Ole Birk Olesen skriver, at hans ældste søn selv arbejder for Wolt, og at han tjener overraskende meget. Hvis hans søn kørte som Wolt-bud på fuld tid, ville det svare til, at han tjente 28.000 kroner om måneden, tilføjer LA-politikeren.

"For det beløb kan man sagtens betale en normal husleje, men en masse udenlandske Wolt-bude vil hellere bo på hostel i København, hvor de sover i køjeseng og har adgang til store fællesarealer," skriver Ole Birk Olesen.

I et skriftligt svar til Fagbladet 3F har Tine Duelund Schou, kommunikationschef i Wolt, oplyst, at der i øjeblikket er 15 aktive kurerpartnere på Steel House.

Hun skriver yderligere, at alle budene er freelancere, og at Wolt ikke blander sig i, hvor de bor.

"Vores kurérpartnere registrerer sig på den adresse, de selv ønsker – for langt størstedelen er det på private adresser, og for nogle få er det så på hostels eller vandrehjem," skriver Tine Duelund Schou.

Tine Duelund Schou påpeger yderligere, at Wolt ikke rådgiver deres bude om registrering af virksomhedsadresse.

Hungry hyrer bude på livet løs

Leveringskæmpe fordobler omsætningen – igen