Novozymes-topchef: Vi har taget en verden med covid-19 med i 2021-mål

 
Foto: NOVOZYMES
Foto: NOVOZYMES

Novozymes regner med fremgang i år til trods for, at covid-19 fortsat præger verdensordenen.

Det siger Ester Baiget, der siden 1. februar sidste år har været topchef i enzymgiganten.

"Det er en ny verdensorden, vi ser ind i. Men vi har vist, at Novozymes har en plads i den - og at vi kan manøvrere i den," siger hun i et interview med Ritzau Finans.

Samlet venter Novozymes en organisk salgsvækst på 2 pct. til 6 pct. i år mod 0 pct. i 2020 og -1,0 pct. i 2019.

"Vi har taget begge yderpunkter med i vores guidance. Og hastigheden af genrejsningen afhænger helt af, hvordan verden ser ud med hensyn til covid-19," siger Ester Baiget og fortsætter:

"Vi er derfor dækket ind af det spænd, vi guider efter. Vi ser en vækst i alle områder - og vi favner også den følsomhed, der er overfor covid-19, i visse af vores divisioner."

Alle divisioner i bedring

I Vaskemidler ventes den organiske vækst at være drevet af penetration på markederne, fokus på udviklingsmarkederne, en fortsat udrulning af Freshness-teknologien, der vil tage til i andet halvår.

Vaskemidler bidrog med 35 pct. af omsætningen i 2020.

For Føde - og drikkevarer ventes væksten at være bredt baseret kombineret med en øget efterspørgsel efter sundhedsprodukter. For drikkevarer ventes markedet at være i bedring i 2021 efter de mange restriktioner i 2020 på grund af coronavirus og nedlukninger af landene.

Og i Bioenergi ventes efterspørgslen på bioethanol langsomt at finde sine ben igen efter covid-19-forstyrrelser i 2020.

Og så er der Novozymes' to opkøb i 2020 af henholdsvis irske Precisionbiotics og senest amerikanske Microbiome Labs. (MBL), der ventes at bidrage markant til væksten i koncernen.

"Vi ser et tocifret organisk vækstbidrag fra eksempelvis MBL. Vi har købt os ind på markedet for sundhedsløsninger, og det er et sted, hvor Novozymes skal være, med de løsninger vi kan tilbyde," siger Ester Baiget.

Novozymes går en smule tilbage i fødevaresegment Novozymes køber op for over trekvart milliard Novozymes henter chef hos Vestas 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter