Læk fra fjerkræanlæg koster seks personer livet i USA

Beholder med flydende nitrogen bristede torsdag formiddag i Georgia på et anlæg. Flere medarbejdere er døde.
Foto: Elijah Nouvelage/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Elijah Nouvelage/AFP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

En lækage i en tank med flydende kvælstof på et fjerkræanlæg nordøst for Atlanta i Georgia har kostet mindst seks personer livet.

Det oplyser politiet i den amerikanske delstat torsdag lokal tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

Yderligere 12 personer er blevet indlagt på hospitalet med åndedrætsbesvær. Tre af dem er i kritisk tilstand, oplyser sundhedsembedsmand Sean Couch.

Årsagen til lækagen er ukendt, og politiet efterforsker sagen.

Ulykken opstod klokken ti torsdag formiddag lokal tid, da en flydende nitrogenbeholder bristede.

Hændelsen udspillede sig på forarbejdningsanlægget Foundation Food Group, der behandler fjerkræ.

I alt blev 130 medarbejdere evakueret fra anlægget. De afdøde personer var alle medarbejdere eller ledere.

"Alle disse folk, der kom på arbejde i dag, havde ikke forestillet sig noget lignende. Vær sød at bede for dem," siger amtets sherif Gerald Couch.

En lastbilchauffør, der så hændelsen, fortæller, at "to-tre" personer besvimede efter at være snublet ud af bygningen.

Flere elever på en nærliggende skole blev midlertidigt evakueret fra deres klasseværelser på grund af udslippet.

Nitrogen bliver flydende, når det afkøles. Det bruges hyppigt af forarbejdningsanlæg til at fryse fødevarer ned.

Hvis flydende kvælstofgas bliver frigivet i et lukket rum, kan det hurtigt bringe iltniveauet til et kritisk niveau, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Georgias guvernør, Brian Kemp, skriver på Twitter, at han og hans familie er sønderknuste over nyheden. Han opfordrer alle borgere til at bede for ofrenes familier.

"Må Gud bringe fred, trøst og heling i de kommende dage," skriver han.

Ny fusion i kødindustrien skal give milliardomsætning Fugleinfluenza rammer endnu en besætning tæt på Danmark Ungarn afliver tusindevis af kyllinger efter nyt sygdomsudbrud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter