Sydafrika forbyder alkoholsalg

Den ny og mere smitsomme coronavariant får Sydafrika til at genindføre adskillige skrappe restriktioner fra foråret – herunder udgangsforbud.
Foto: Michele Spatari/AFP / AFP
Foto: Michele Spatari/AFP / AFP
AF RITZAU

Den nye variant af coronavirus breder sig i Sydafrika, som genindfører strenge restriktioner.

Salg af alkohol er forbudt, mundbind er lovpligtigt i det offentlige rum, og der indføres udgangsforbud mellem klokken 21 og 06.

Det meddeler landets præsident, Cyril Ramaphosa, i en tv-tale mandag aften.

"Vi har ladet paraderne falde. Nu betaler vi desværre prisen for det," siger Ramaphosa ifølge nyhedsbureauet dpa.

"Vi har ikke båret mundbind. Vi vasker eller afspritter ikke hænderne. Og vi holder ikke en sikker afstand til hinanden. Vi har fortsat inviteret til og været med til sociale sammenkomster og arrangementer, der i mange tilfælde trodser regler for folkesundheden."

De nye regler træder i kraft med det samme. De betyder, at alle arrangementer i de kommende to uger er aflyst.

Restauranter og barer skal lukke allerede klokken 14.

"Nu bliver vi nødt til at knække kurven for at beskytte sundhedssystemets kapacitet til at reagere effektivt på denne nye smittebølge," siger Ramaphosa.

Mandag passerede Sydafrika en million bekræftede smittetilfælde i år.

Efter at have været nedadgående i efteråret er det daglige smittetal igen steget markant i december.

Ifølge præsidenten er der registreret mere end 50.000 nye smittede i Sydafrika bare siden juleaften.

Ramaphosa tilføjer, at der stadig kan gå længe, inden Sydafrika får den første sending vacciner.

"Vi har fået at vide, at vi kan forvente vaccinerne i andet kvartal af 2021," siger præsidenten.

Mange af de nye smittetilfælde er af den samme variant, der først blev opdaget i England. Den er siden registreret i Danmark og en håndfuld andre europæiske lande. Ifølge britiske eksperter er den op mod 70 procent mere smitsom end den oprindelige variant.

Den nye coronavariant spreder sig hurtigt. Den udgør formentlig størstedelen af de nye smittetilfælde i Sydafrika. Sådan lød vurderingen i sidste uge fra John Nkengasong, der er leder af den afrikanske sundhedsorganisation CDC.

Derfor har Sydafrikas regering besluttet, at hele landet nu rykker direkte fra det såkaldte niveau 1 til niveau 3.

Det er med mange af de samme skrappe tiltag som i foråret. Dengang havde landet en af verdens strengeste nedlukninger.

Oslo stopper udskænkning af alkohol og lukker sociale mødesteder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter