Holland lukker ned i fem uger

Frem til 19. januar vil hollnadske skoler og butikker være lukket ned.
AF RITZAU

Hollands regering har besluttet at indføre en skrap nedlukning i mindst fem uger.

Det oplyser premierminister Mark Rutte i en sjælden tale til nationen på hollandsk tv mandag aften.

Alle skoler og butikker skal lukke i de kommende fem uger, siger Rutte.

De nye tiltag, der træder i kraft allerede tirsdag, skal bremse den stigende smittespredning.

"Holland lukker i fem uger," siger premierministeren.

Mens Rutte talte på tv, kunne man høre demonstranterne uden for hans kontor pifte og råbe i protest mod tiltaget.

"Vi har ikke kun at gøre med en simpel influenza, som de mennesker bag os åbenbart tror," sagde Rutte med henvisning til demonstranterne.

Kun butikker, der sælger helt nødvendige varer, får lov at holde åbent. Det gælder først og fremmest apoteker samt supermarkeder og andre fødevarebutikker.

Museer, biografer, fitnesscentre og zoologiske haver lukker også.

I foråret indførte Holland det, regeringen betegnede som "intelligent nedlukning". Det indebar, at skolerne lukkede, men at butikkerne fik lov at holde åbent.

Den nedlukning, Rutte nu har meddelt, er den hidtil strengeste i Holland.

Folk opfordres til at holde sig hjemme og højst have to gæster om dagen.

Nedlukningen varer frem til 19. januar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter