Masser af hjemmearbejde har øget salget af æg

Nedlukningerne har været godt for æggesalget og løftet kvartalssalget hos æggebakkeproducenten Brdr. Hartmann.
Salget af æg har været stigende i coronatiden, hvilket smitter positivt af på æggebakkevirksomheden Brdr. Hartmann. | Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
Salget af æg har været stigende i coronatiden, hvilket smitter positivt af på æggebakkevirksomheden Brdr. Hartmann. | Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Æggebakkeproducenten Brdr. Hartmann har lagt endnu et fremgangsrigt kvartal bag sig i et 2020, der tegner forrygende trods pandemien.

For mens virusudbruddet har løftet råvarepriserne og gjort det sværere at få råvarer i samme kvalitet, så har det samtidig ført til øget efterspørgsel efter æg i supermarkederne.

"Vi har haft og fastholder et ekstraordinært højt aktivitetsniveau i tredje kvartal blandt andet som følge af covid-19, hvilket har givet os en høj omsætning og indtjening i kvartalet, der normalt i vores branche er lavsæson," siger adm. direktør Torben Rosenkrantz-Theil.

"Det handler om, at i covid-tiderne bliver en større andel af folks måltider spist i hjemmet versus på restauranter og på arbejde, og det gør, at der sælges flere æg gennem supermarkederne, hvilket er godt for vores salg," siger han.

Efter en fremgang på toplinjen på næsten 20 pct. i andet kvartal er væksten dog klinget af i tredje kvartal, hvor omsætningen steg mere beskedne 3 pct. til 608 mio. kr. fra 591 mio. kr.

"Der var en indledende hamstringseffekt i andet kvartal, som vi ikke har kunnet konstatere i tredje kvartal, men generelt ligger afsætningen på et højere niveau, end vi er vant til, og noget af det skyldes covid-effekter. Det er vi ikke i tvivl om," siger Hartmann-direktøren.

Hartmann køber indisk virksomhed for 119 mio. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter