Salgsdirektør: Der spilles sorteper på fastlåst oksekødsmarked

Det europæiske oksekødsmarked befinder sig fortsat i corona-dødvande, hvor ingen vil brænde med varer, siger salgsdirektør i Danish Crown Beef.
Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Uden impulser triller det europæiske marked for okse- og kalvekød for øjeblikket kun meget langsomt frem, fremgår det af en markedsopdatering fra Danish Crown Beef.

Ingen vil brænde inde med varer, alle tidshorisonter er meget korte, og det sætter markedet under pres, udtaler Henning Sønnichsen, salgsdirektør i Danish Crown Beef.

"Alle lægger pres på priserne lige nu. Kunderne i Sydeuropa tager meget lidt ind, og dem, der vil tage mere, gør det til ekstremt lave priser. Samtidig har vi konkurrenter, som sælger deres mængder til de priser, de kan finde og lader regningen gå til deres leverandører. Så hele markedet er presset lige nu, og fællesnævneren for det hele er et lavt forbrug," siger han.

Som tilføjelse til de seneste ugers udvikling ude i Europa er det svenske marked også begyndt at lukke ned.

"De fleste kunder i Sverige indskrænker sortimentet, fordi der mangler forbrug. Mange af grossisterne mangler deres sædvanlige salg, og det går især udover det importerede kød, som bliver valgt fra. Grænsebutikkerne, hvor vi normalt kan sælge store mængder, er lukkede, så her mangler der også et løft i forbruget, som kan løfte importen," siger Henning Sønnichsen.

På det hjemlige marked er situationen den samme som i de seneste uger; udenlandske producenter og handlende tilbyder de danske detailkoncerner billigt udenlandsk kød, men ifølge Danish Crown-direktøren er der stadig godt aftræk fra butikkerne.

Danish Crown Beef: I Sydeuropa er der ikke nogen, der tør at købe lige nu

Coronaramte virksomheder påvirker europæisk oksekødssalg

Billigt udenlandsk oksekød sender danske priser ned

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter