Efter 87 dage genåbner butikker og restauranter i Melbourne

Efter nul nye smittetilfælde kan Melbournes 4,9 millioner indbyggere snart se frem til at opleve frihed igen.
AF RITZAU

En streng nedlukning af den australske delstat Victoria vil fra midnat onsdag blive ophævet.

Det fortæller en tydeligt berørt Daniel Andrews, der er premierminister i Victoria, på et pressemøde mandag eftermiddag lokal tid.

"Jeg er meget glad for at kunne meddele, at fra tirsdag klokken 23.59 vil detailhandlen åbne igen. Også restauranter, hoteller, caféer og barer vil genåbne," siger han til journalister ifølge nyhedsbureauet dpa.

Onsdag er det 87 dage siden, at storbyen Melbourne og omegn blev lukket ned 2. august.

Her blev en såkaldt stadie 4-nedlukning annonceret. Det omfattede blandt andet et natligt udgangsforbud og en rejsebegrænsning på fem kilometer fra hjemmet.

Stadie 4-nedlukningen kom i kølvandet på en stigning i antallet af nye smittetilfælde i begyndelsen af juli. Smitten spredte sig fra hoteller, hvor folk var i karantæne efter ankomst fra udlandet.

Fra midnat onsdag er det ikke længere nødvendigt for Melbournes 4,9 millioner indbyggere at have en særlig god grund til at forlade hjemmet. Dog vil en rejsebegrænsning på 25 kilometer fra hjemmet forblive på plads indtil 8. november.

Nyheden fra Daniel Andrews kommer, efter at der mandag blev registreret nul nye tilfælde af coronavirus i Victoria for første gang siden 9. juni.

Således vil restriktionerne blive lempet fra stadie 4 til stadie 2 fra tirsdag klokken 23.59.

Det bør give Australiens skrantende økonomi et løft, skriver nyhedsbureauet Reuters.

"Nu er det tid til at genåbne," siger Daniel Andrews mandag til journalister i Melbourne.

"Vi har formået at bringe dette under kontrol. En dag med nul nye sager er en fantastisk præstation," siger han ifølge Reuters.

Fra midnat til onsdag vil folk frit kunne forlade deres hjem, mens restauranter, caféer, butikker, barer og hoteller får lov at genåbne.

Dog vil kapaciteten disse steder være begrænset til 70 personer udendørs og 40 personer indendørs

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter