Chr Hansen køber tysk biotekselskab

Ingredienskoncernen har indgået en aftale om at overtage et tysk selskab kaldet Jennewein Biotechnologie.
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS & JØRGEN RUDBECK

(Opdateret kl. 13.20: Købssum og yderligere fakta er tilføjet.)

Ingredienskoncernen Chr. Hansen Holding har indgået en aftale om at overtage det tyske selskab Jennewein Biotechnologie.

Opkøbet har til formål at styrke og udvide Chr. Hansens mikrobielle og fermenteringsteknologi, skriver ingredienskoncernen i en pressemeddelelse.

Hørsholm-koncernen lægge i alt 310 mio. euro, svarende til godt 2,3 mia. kr. for Jennewein.

Jennewein ventes at generere en omsætning på cirka 50 mio. euro i 2021, mens driften før renter og skat (EBIT) ventes at blive et underskud.

Selskabet er førende inden for oligosaccharider til human mælk, hedder det i meddelelsen fra Chr. Hansen.

Oligosaccharider tilhører ifølge meddelelsen de vigtige mælkesukker-varianter, som naturligt fremkommer i brystmælk, og som derfor er relevante i forhold til arbejdet med mælkeerstatningsprodukter.

Samlet er det ingredienskoncernens vurdering, at markedet for disse såkaldte HMO-produkter i 2025 vil udgøre omkring 400 mio. euro, svarende til omkring 3 mia. kr., og at man med opkøbet kan sikre sig en førerposition på det marked.

Jennewein har kommercialiseret fremstillingen af indtil videre seks HMO-varianter og har ifølge Chr. Hansen en stærk pipeline af nye produkter og henved 200 patenter i flere nøglemarkeder.

Virksomheden og de omkring 100 medarbejdere har hjemme i Bonn, mens produktionen finder sted hos andre producenter.

Med opkøbet håber Chr. Hansen at kunne skabe en effektiv produktion ved bl.a. at udnytte sine eksisterende produktioner og know-how.

Dog hedder det, at investeringen skal ses i sammenhæng med, at Chr. Hansen har planer om at investere 200 mio. euro udvidelsen af sine produktionsfaciliter frem til 2025.

Opkøb vil påvirke marginen

Opkøbet ventes at påvirke Chr. Hansens indtjeningsmargin negativt i hele strategiperioden frem mod 2025, indtil der er opnået skala nok i forretningen.

- Efter 2024/25 ventes EBIT-margin-potentialet dog at være tilsvarende den eksisterende Chr. Hansen-forretning, skriver selskabet.

I tredje kvartal 2019/20 havde Chr. Hansen en EBIT-margin på 30,8 pct. Over regnskabsårets første ni måneder var overskudsgraden 28,4 pct.

Prognosen for hele regnskabsåret lyder på en EBIT-margin på 29,5 pct.

Genstartsteam anbefaler kapitalindsprøjtning til fødevareorganisation Nestlé-finansdirektør: Vi kommer nok til at gennemføre flere store opkøb Novozymes: Næstformand køber yderligere 1000 aktier 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter