Afrikansk svinepest konstateret i Tyskland

Der er ifølge det tyske landbrugsministerium fundet et dødt vildsvin smittet med afrikansk svinepest i den sydøstlige del af Tyskland.
Foto: Morten Stricker/Midtjyske Medier
Foto: Morten Stricker/Midtjyske Medier

Fra stort set at have været isoleret til at være et østeuropæisk fænomen og problem er afrikansk svinepest nu rykket et skridt nærmere den danske svineproduktion, efter at smitten er blevet konstateret i et dødt vildsvin ved Cottbus i Sydtyskland.

Endnu mangler prøverne ifølge det tyske landbrugsministerium at blive verificeret, skriver Danish Crown i en pressemeddelelse, men det betragtes som en formalitet.

Med smitten i Tyskland kan hele det europæiske og globale svinekødsmarked ændre sig meget hastigt, da det uden tvivl vil få konsekvenser få eksporten ud af Tyskland, og for prisen og afsætningen i mange andre markeder.

"Det kommer desværre ikke som en overraskelse, så vi har forskellige planer liggende klar i skuffen. Lige nu handler det om at holde hovedet koldt og følge udviklingen i Tyskland. I løbet af få dage vil vi have et overblik over, hvilke konsekvenser det får for den tyske eksport ud af Europa, men indtil vi har det, giver det ikke mening at spå om, hvilken betydning det får for den danske notering," siger Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown.

Landbrug & Fødevarer og Seges Svineproduktion oplyser i en meddelelse, at situationen overvåges i tæt dialog med de danske myndigheder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter