Økonomer: Den danske eksport har lang vej igen til normalen

Flere økonomer er bekymret over, at den danske eksport faldt med 2,4 pct. i juli sammenlignet med juni.
AF RITZAU FINANS

Det giver grund til bekymring, at den danske eksport faldt med 2,4 pct. i juli sammenlignet med juni. Sådan lyder det fra flere økonomer i kommentarer til eksporttallet.

Selvom tallet giver lidt panderynker, er den danske økonomi er dog sluppet billigt, da eksporten samlet kun er faldet med 1,6 pct. i årets første syv måneder sammenlignet med sidste år, skriver Søren V. Kristensen, cheføkonom ved Sydbank.

"Det er sådan set en god nyhed og afspejler blandt andet sammensætningen af den danske eksport, hvor medicin udgør en ikke ubetydelig del af eksporten," skriver Søren V. Kristensen i en kommentar.

Han pointerer, at genopretningen hos Danmarks store handelspartnere som USA og Tyskland har tabt fart i den seneste tid, hvorfor opbremsningen i den danske eksport i juli giver mening.

Bekymringen for eksportfaldet deles af Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, da eksporten nu er faldet i flere måneder, end den er steget i 2020. Dertil ligger eksporten næsten ni pct. lavere end niveauet inden coronakrisen.

Han uddyber, at flere elementer peger på, at den økonomiske fremgang i udlandet kan være bremset op, hvilket også kan spille ind på den danske eksport.

"Øget smitte i først USA og dernæst i Europa risikerer at sætte en effektiv bremse for den økonomiske genopretning, som vil bevæge sig langsommere frem. Det vil sætte spor i den danske eksport," skriver Jeppe Juul Borre i kommentaren.

Søren V. Kristensen vurderer, at fremtiden for de danske eksportvirksomheder stadig er ustabil, og at flere fald i eksporten ikke kan udelukkes.

"Og for at gøre ondt værre stækkes de danske virksomheders konkurrenceevne i øjeblikket af, at kronen er styrket betragteligt overfor flere vigtige valutaer. Det gælder blandt andet dollaren," skriver Søren V. Kristensen.

Han er dog optimistisk for den danske konkurrenceevne efter flere år med løntilbageholdenhed og god produktivitet i Danmark.

Pepperoni-konge: "Nu specialiserer jeg mig i burgerbøf og frikadeller"

Tang-iværksætter blev skubbet ud af kurs: "Jeg var sgu bange for at det var slut"

Kina suspenderer endnu en australsk kødproducent

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter