Coronaramt hotelkæde afskediger 170 ansatte i Danmark

For to uger siden varslede Scandic 250 fyringer. Det tal er bragt ned til 170, oplyser hotelkæden.
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Hotelkæden Scandic er lykkedes med at sænke antallet af afskedigelser i Danmark til 170 som følge af coronakrisen.

For knap to uger siden varslede kæden ellers 250 fyringer. Afskedigelserne er ifølge Scandic blevet gennemført.

Før afskedigelserne havde Scandic knap 2000 medarbejdere i Danmark. Det er dermed cirka hver ellevte medarbejder, der er blevet sagt farvel til.

Scandic forklarer, at det er konstruktive samtaler med tillidsrepræsentanter, arbejdstidsreducering og frivillige opsigelser blandt de ansatte, som har gjort det muligt at sænke antallet af afskedigelser.

"Coronakrisen har haft og vil have alvorlige konsekvenser for Scandic," siger Søren Faerber, Scandics administrerende direktør i Danmark, i en pressemeddelelse.

"Vi har gjort alt, hvad vi kan, for at undgå opsigelser. Men det var desværre ikke længere muligt. Vi har måttet sikre, at vi står så stærkt som muligt og har den rette organisering til at komme igennem det oprørte og usikre farvand, som ligger foran os," siger han.

Direktøren håber og vil gøre alt for, at Scandic kan byde så mange af de afskedigede medarbejdere velkommen tilbage, når efterspørgslen stiger, og hotelbranchen og rejsemønstrene har stabiliseret sig.

De seneste måneder har hotelbranchen været hårdt ramt af coronakrisen, fordi der har været færre gæster til at lægge penge i hotellerne.

Det har ført til fyringer flere steder i branchen og ikke kun hos Scandic.

Blandt andet har også hotelkæden Comwell været nødt til at sige farvel til medarbejdere på grund af lavere indtjening.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter