Importerede fødevarer formentlig bag nye sygdomsudbrud

48 mennesker er blevet syge med tre forskellige sygdomme, der kan komme fra importerede fødevarer.
Importerede fødevarer står formentlig bag et udbrud af hepatitis A-virus og salmonella i Danmark, hvor 48 mennesker er blevet syge. | Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Importerede fødevarer står formentlig bag et udbrud af hepatitis A-virus og salmonella i Danmark, hvor 48 mennesker er blevet syge. | Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

To forskellige udbrud af salmonella og et af hepatitis A-virus har gjort i alt 48 mennesker syge i Danmark.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse. SSI mener, at importerede fødevarer kan have bragt sygdommene ind i landet.

Af de tre formentlig importerede sygdomme udgør hepatitis A-virus umiddelbart den største virus, vurderer SSI.

En infektion med virusset kan lede til den smitsomme leverbetændelse, der som regel kan kendes på, at den medfører gullig hud.

Omtrent 80 procent af dem, der får leverbetændelse, bliver indlagt på hospitalet.

Selv om de to salmonellabakterier normalt fører til mildere symptomer, er udbruddet stadig af alvorlig karakter, mener epidemiolog Luise Müller fra SSI.

"Det farlige ved fødevarebårne sygdomsudbrud er, at der er mange, der kan blive syge, og når der er mange, der kan blive syge, er der også nogen, der kan blive alvorligt syge. Heldigvis er langt de fleste tilfælde milde, der kan gå over med en omgang diarré eller opkast," siger Luise Müller.

SSI oplyser, at de smittede ikke har været til store fællesbegivenheder eller ude at rejse, og at man derfor regner med, at smitten skyldes fødevarer, der er solgt i hele landet.

"Både hepatitis A og de to salmonellatyper er faktisk typer, vi normalt ikke ser i Danmark, og derfor er det oplagt, at det kunne være en importeret fødevare - noget, der kommer fra andre dele af verden," siger Luise Müller.

SSI opfordrer til at følge Fødevarestyrelsens råd om god køkkenhygiejne. Det vil sige at skylle frugt og grønt, give frosne bær et opkog og i øvrigt holde råt kød adskilt fra den spiseklare mad.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter