FødevareWatch

Novozymes har igen forventninger til 2020 - overskud lander på 646 millioner

Enzymselskabet har netop offentliggjort regnskab, som ellers først skulle have været sendt ud onsdag morgen. Det skyldes, at selskabet igen har forventninger til hele årets resultat.

Foto: Novozymes/PR

Novozymes spiller igen ud med forventninger til 2020 i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for andet kvartal tirsdag aften. Og der bliver tale om lidt lavere vækst end forudset i de oprindelige mål, som blev suspenderet den 7. april.

Enzymselskabet venter nu en organisk salgsvækst på minus 2 til plus 2 pct., og en overskudsgrad på omkring 26 pct.

Novozymes ventede oprindeligt en organisk salgsvækst på 1-5 pct. og en overskudsgrad på cirka 27 pct.

Afkastet af den investerede kapital inklusive goodwill ventes nu at blive 18-19 pct. mod oprindeligt 20-21 pct., og frie pengestrømme før opkøb ses lande på 2,4-2,8 mia. kr. mod oprindeligt 2,5-2,9 mia. kr.

Novozymes var særligt i april, maj og juni ramt af coronapandemien og de restriktioner, der er blevet indført verden over for at mindske smittespredningen.

I løbet af juli oplevede selskabet desuden en let negativ organisk vækst på årsbasis, fremgår det af regnskabet. Den udvikling er indregnet i enzymkoncernens nye forventninger til hele året.

Overskud lander på 646 mio. kr.

Novozymes kom ud af andet kvartal 2020 med et overskud på 646 mio. kr. mod 898 mio. kr. i den tilsvarende periode i 2019.

Selskabets omsætning lød på 3349 mio. kr. i kvartalet, mens den organiske vækst var minus 2 pct. I månederne april, maj og juni 2019 var toplinjen på 3458 mio. kr., og den organiske vækst var på minus 2 pct.

I andet kvartal 2020 landede driftsoverskuddet (EBIT) på 867 mio. kr., hvilket svarer til en EBIT-margin på 25,9 pct.

I kvartalet 2019 fik Novozymes et plus på driften på 1189 mio. kr., hvilket svarede til en margin på 34,4 pct.

Novozymes kom med en handelsopdatering på kvartalstallene allerede den 8. juli. De foreløbige tal lød på en omsætning på 3350 mio. kr., en organisk vækst på minus 2 pct og en EBIT-margin på omkring 26 pct.

 

Novozymes' fødevarekategori vokser med 139 millioner

Novozymes/SEB: Anbefaling ned og kursmål sænket

Novozymes/Jefferies: Kursmål hæves med 20 pct. til 360 kr.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier