Ikea-restauranter vil sælge ikonisk kødbolle uden kød

10-15 pct. af de i alt 12,4 millioner svenske kødboller, som sidste år blev langet over disken i de fem danske Ikea-varehuse, bliver i fremtiden plantebaserede, hvis møbelkæden får held med en ny lancering.
Foto: PR / IKEA
Foto: PR / IKEA

Indeholdende ærteprotein, havregryn, kartofler, æbler og løg lancerer Ikea nu en plantebaseret variant til den svenske kødbolle, som sidste år blev solgt i 12,4 millioner eksemplarer i de fem danske varehuse.

Ikeas restauranter har i forvejen en vegansk "grøntsagsbolle" på menukortet, men den nye variant er udviklet, så den mimer smagen af kød, fortæller Monica Keaney, landeansvarlig for bæredygtighed i Ikea Danmark.

"Vi er på en grøn rejse, hvor vi hele tiden afdækker områder, hvor vi kan øge vores fokus på bæredygtighed. Vi har allerede indført en række grønne alternativer i vores restauranter, og nu tilføjer vi altså endnu en til menuen, når den plantebaserede bolle bliver langet over disken. Vi forventer, at 10-15 pct. af salget i restauranterne vil komme fra de grønne alternativer fremover," siger hun i en pressemeddelelse.

Det er langt fra første gang, at møbelkæmpen forsøger at præge kunderne til at købe mindre kød. Udover den tidligere veganske lancering kan man i varehusene også finde vegetariske alternativer til hotdoggen.

I den britiske Ikea-forretning forsøgte man sig frem mod jul med en menu, der udelukkende havde kødfrie produkter på kortet.

Intet kød i Ikeas britiske julemenu

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også