Forhandler tilbagekalder astronaut-is efter fund af metal

Fødevarestyrelsen opfordrer folk, der har købt astronaut-is til at levere dem tilbage eller kassere dem.
Foto: Lars Krabbe/KULTUR
Foto: Lars Krabbe/KULTUR
AF RITZAU

Premier Is tilbagekalder pakker med den kendte astronaut-ispind, fordi der er fundet metalstykker i enkelte pakninger fra et parti.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse. Styrelsen råder kunder til enten at levere isene tilbage til butikken eller smide dem ud.

Der er tale om ispakker med astronaut-is med lotnummeret - eller identifikationsnummeret - L38854.

Det kan nemlig ikke udelukkes, at der er metalstykker i flere pakninger.

Isene forhandles blandt andet i Netto, Rema 1000, Fakta og Kvickly.

Metalstykkerne kan ifølge Fødevarestyrelsen skade tænder, mund og svælg.

Astronaut-isen, der er kendt for at have en vingummibamse i toppen, har været på markedet siden 1958. Dengang blev den lanceret under navnet "Himmelhunden".

Formen på isen er inspireret af en sovjetisk rumraket.

Premier Is forhandler en lang række kendte isprodukter, blandt andet Kæmpe Eskimo, der har fået en del omtale den seneste uge.

Det er sket, fordi et andet ismærke, Hansen Is, har valgt at droppe navnet, da det kan opfattes stødende. Premier Is har dog valgt at holde fast i navnet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter