Nordic Sugar får kritik for beslutning om at bruge kul frem for gas

Sukkerproducenten Nordic Sugar har søgt om lov til at anvende kul og brændselsolie indtil man i fremtiden kan komme på det nationale gasnet. Det afføder kritik.
Foto: Carsten Snejbjerg/Arkiv
Foto: Carsten Snejbjerg/Arkiv

Trods et EU-krav om omstilling til renere teknologier som gas senest ved udgangen af 2021, ønsker Nordic Sugar på sine to danske sukkerfabrikker at fortsætte med afbrændingen af kul eller olie, når kedler og anlæg skal varmes op.

Ifølge mediet Politiken Miljø & Klima har Nordic Sugar søgt om dispensation fra reglerne, for at man i fremtiden kan hoppe på det nationale gasnet, når det er muligt i bl.a. Nakskov. Beslutningen bliver kritiseret i Rådet for Grøn Omstilling.

"Det må ikke ske i Danmark, at der gives dispensation til den form for forurening. Det er sådan noget, der måske kan ske i Polen, Ungarn eller Rumænien, men det må ikke ske i et rigt land som Danmark," mener Kåre Press-Kristensen, der seniorrådgiver inden for luftkvalitet hos Rådet for Grøn Omstilling.

Ifølge Nordic Sugars adm. direktør Jesper Thomassen er der tale om en overgangsperiode, og det er bedre for "klimaet og miljøet" at lade fabrikken i Nakskov få lov til fortsat at afbrænde kul eller olie i 2022.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også