Nordisk kaffechef skifter til kødkoncern

Efter 12 år i sædet som øverste chef skifter Lars Appelkvist til et job som landechef i stor kødkoncern.
Lars Appelqvist skifter kaffen i Löfbergs ud med kødet i HKScan. | Foto: Fooddrinkeurope
Lars Appelqvist skifter kaffen i Löfbergs ud med kødet i HKScan. | Foto: Fooddrinkeurope

Lars Appelqvist skifter med indgangen til 2021 til et job som øverste chef i den svenske del af kødkoncernen HKScan.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

46-årige Lars Appelqvist har i de seneste 12 år været topchef i kaffekoncernen Löfbergs, der i Danmark ejer Peter Larsen Kaffe. Han har samlet arbejdet i koncernen i 32 år.

Til FødevareWatch siger Lars Aaen Thøgersen, der er innovationsdirektør i Löfbergs, at farvellet til topchef Lars Appelqvist ikke kommer helt uventet, og at han "efterlader Löfbergs med et solidt fundament i forhold til vores fremadrettede strategi".

Udover jobbet som øverste kaffemand i Löfbergs er Lars Appelqvist også formand for den svenske fødevareorganisation Livmedelföretagen, og i sidste uge blev han udpeget som vicepræsident i den internationale organisation Fooddrinkeurope.

Om sit kommende job siger han:

"Jeg tiltræder med stor interesse for at videreudvikle HKScans forretning i Sverige og implementere koncernens strategi. Scan er et stærkt og ikonisk brand i Sverige. Jeg tror, at et stærkt markedspotentiale er forbundet med hele den svenske forretning."

I Löfbergs har man indledt jagten på afløseren til Lars Appelqvist.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også