Walmart fjerner amerikansk flag

Den amerikanske detailkoncern Walmart er nu fanget i efterdønningerne af racismespørgsmål. Selskabet slutter sig dermed til flere erhvervsklenodier og fjerner delstatsflag fra selskabets butikker.
Foto: Mario Anzuoni/REUTERS / X90045
Foto: Mario Anzuoni/REUTERS / X90045

I kølvandet på en fornyet debat om racisme og fortidens symboler på slaveri fjerner den amerikanske detailkæde Walmart nu alle flag, der repræsenterer delstaten Mississippi.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De fjernede flag kommer efter, at den religiøse organisation The Mississippi Baptist Convention har opfordret til, at delstaten fjerner det gamle konføderationssymbol – bestående af et blåt "X" på en rød og hvid baggrund – fra delstatens officielle flag. Symbolet har ifølge kirkeorganisationen "såret" og "udskammet" mange mennesker, og nu tager Walmart konsekvensen.

Foto: Rogelio V. Solis / AP / Ritzau Scanpix
Foto: Rogelio V. Solis / AP / Ritzau Scanpix

"Mens spørgsmål bliver diskuteret, har vi besluttet at fjerne delstatsflaget i sin nuværende form fra skue i vores forretning," sagde en talsperson fra Walmart ifølge Reuters.

Med den seneste udmelding lander Walmarts midt i en debat om antiracisme, der fortsat raser på begge sider af Atlanten.

Selskaber på striber undersiger sig slaveri

Debatten udsprang, da afroamerikaneren George Floyd døde i politiets varetægt i Minneapolis i maj, og endnu en gang har sat ild i den amerikanske racedebat.

Siden har demonstranter på tværs af kontinenter krævet et opgør med monumenter, statuer og emblemer, der ærer slaveri-fortalere samt nøglepersoner forbundet med opbygning af de europæiske kolonier.

Det offentlige opråb har ræsoneret gennem det inernationale erhvervsliv, hvor virksomheder forsikringsselskabet Lloyd's of London, bryggeriet Greene King, Uncle Ben's og Quakers "Aunt Jenmima" alle har taget afstand fra deres roller i den transatlantiske slavehandel eller er gået i gang med at rebrande deres produkter for at undgå anklager om racisme.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter