Staten på vej med krisefond til private virksomheder

En fond på flere milliarder kroner skal holde hånden under danske virksomheder. Det udspringer af et samarbejde mellem staten og en række private investorer.
Foto: Niels Christian Vilmann//
Foto: Niels Christian Vilmann//

Regeringen er på vej med en fond, der skal få de danske virksomheder igennem coronakrisen. Fondens beløb lyder i første omgang på 10 mia. kr.

Det skriver Berlingske.

Med fonden vil staten opnå ejerandele i en lang række private selskaber. Her kan staten alene eller sammen med private investorer skyde egenkapital ind i den økonomisk ramte virksomhed mod at få ejerandele i virksomheden.

På den måde minder fonden om den rolle, som Finansiel Stabilitet havde under finanskrisen, der hjalp banker med at holde sig i live ved helt eller delvist at overtage dem.

"Forslaget er et signal om, at regeringen har en klar forståelse for, hvor alvorligt situationen er for nogle konkrete erhvervsområder. Og frem for alt; hvor alvorlig krisen kan blive," siger Lars Sandahl Sørensen, der er adm. direktør ved Dansk Industri, til mediet og beskriver fonden som en "nødfaldsskærm".

I et interview med Børsen kalder finansminister Nicolai Wammen fonden et "ekstra forsvarsværk".

"Nogle af de virksomheder, vi taler om her, er nogle af vores store eksportlokomotiver. Det er for tidligt at sige, i hvilket omfang der vil blive brug for sådan en fond. Derfor er beløbet på 10 mia. et udgangspunkt. Bliver der behov for et større beløb end de 10 mia., er vi også parate til det," siger han til mediet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter