Chr Hansen køber op i USA for 3,5 milliarder kroner

Det danske selskab betaler cirka 3,5 mia. kr. for amerikansk selskab, der har specialiseret sig i probiotika. Virksomheden har 230 ansatte.
Mauricio Graber, adm. direktør, Chr. Hansen. | Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix
Mauricio Graber, adm. direktør, Chr. Hansen. | Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Chr. Hansen køber den amerikanske virksomhed UAS Labs for samlet 530 mio. dollar svarende til omkring 3,5 mia. kr. oplyser selskabet.

Der er tale om en virksomhed, der har specialiseret sig i probiotika – en samlebetegnelse for blandt andet mælkesyrebakterier, som tillægges sundhedsfremmende egenskaber.

UAS har i alt 230 ansatte og har base i den amerikanske delstat Wisconsin. Selskabet ventes i år at omsætte for 85 mio. dollar, mens driftsresultatet før af- og nedskrivninger, ebitda, ventes at lande på over 30 mio. dollar.

Selskabets produktporteføljer tæller seks probiotiske bakteriestrenge, som bruges mod blandt andet problemer med fordøjelsen og stimulering af immunforsvaret.

Chr. Hansen ser gode synergimuligheder ved overtagelsen både inden for produktion, udvikling og salg.

Chr. Hansens forventningerne til 2019/20 er uændrede, om end driftsresultatet, EBIT, kan blive en smule negativt påvirket, alt efter hvornår købet gennemføres.

I 2020/21 ventes ebitda-resultat let positivt påvirket af købet.

Sælger er kapitalfonden, Lakeview Equity Partners, ledelsesteamet i UAS samt øvrige aktionærer.

Transaktionen afventer lige nu konkurrencegodkendelser i USA, og købet ventes at gå endeligt igennem inden for en til tre måneder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter