Danish Crowns kinesiske fabrik dropper samarbejdspartner

Den danske kødkoncern dropper samarbejdet med Alibaba-ejede Winchain, efter at virksomheden ikke har afsat de aftalte mængder.
Foto: Janus Engel
Foto: Janus Engel

Danish Crowns første forædlingsfabrik i Kina har ikke fået den ønskede start. Det skriver kødkoncernen i en pressemeddelelse.

For halvandet år siden underskrev Danish Crown en kontrakt med det Alibaba-ejede Winchain om at aftage hele produktionen fra fabrikken uden for Shanghai.

Det har dog ikke vist sig at være tilfældet. Winchain har ikke afsat de aftalte mængder, og nu er samarbejdet brudt.

"Winchain er udfordret økonomisk, så selv om vi havde en klokkeklar kontrakt, gav det ikke mening at fortsætte samarbejdet. I stedet har vi sat turbo på opbygningen af en salgsorganisation i Shanghai, og der er heldigvis stor interesse for at samarbejde med os," siger Søren Tinggaard, der er direktør for retail og foodservice i Kina, i pressemeddelelsen.

Den oprindelige aftale med Winchain fra 2018 bestod i, at Danish Crown skulle levere 250 ton svinekød om ugen. I forbindelse med aftalens ikrafttræden hed det, at slagterikoncernen var sikret afsætning af hele produktionen i en periode på fem år. Ifølge Danish Crown havde aftalen en værdi af mindst 2,3 mia. kr.

"Det er et gennembrud, at vi nu går fra at sælge til industri, hvor andre forarbejder vores varer, til selv også at være i direkte kontakt med forbrugerne. Det er en den helt store ændring med det her," sagde Jais Valeur, adm. direktør i Danish Crown, til FødevareWatch tilbage i november 2018.

Danish Crown trykker på startknappen i Kina: Alibaba køber det hele

Ifølge dagens meddelelse arbejder teamet i Shanghai nu på at skaffe nye aftaler, der skal sikre en produktion på det niveau, som aftalen med Winchain skulle have bragt. Der har indtil nu udelukkende været fokus på at producere til detailhandlen, men som et led i en ny salgsstrategi vil der nu blive arbejdet mod målrettet salg til foodservice-segmentet.

"Der er stor vækst i salget til alt fra hoteller, restauranter og fastfood-branchen. De efterspørger i høj grad produkter og råvarer, som vi kender dem i Europa, så der ser vi en mulighed for at skabe os en position. Samtidig er det ikke nødvendigvis de samme produkter, som supermarkederne gerne vil have på hylderne, så det indebærer også en mulighed for at udnytte kapaciteten på fabrikken bedre," siger Søren Tinggaard.

Fabrikken i Shanghai er på 17.000 kvadratmeter og er bygget til årligt at kunne producere op til 14.000 tons ferske og forædlede produkter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter