Venstre ønsker, at genforhandlingerne om de økonomiske hjælpepakker bliver sat i gang med det samme, skriver Børsen.
Hjælpepakkerne løber foreløbigt til 8. juli, og regeringen har meldt ud, at man er klar til at genforhandle hjælpepakkerne i næste uge.
Ifølge Venstre bør man dog gå i gang nu, og partiet opfordrer derfor erhvervsminister Simon Kollerup (S) til at indkalde til forhandlinger.
"Vi synes, at vi er nødt til at sætte os ned og kigge på, om de hjælpepakker, vi har lavet, har den rigtige effekt. Der er behov for nogle justeringer, som kan løse nogle af de problemstillinger, der har været fremme," siger Troels Lund Poulsen, finansordfører i Venstre, til Børsen.
Økonomiske vismænd: Hjælpepakker skal ophøre
Banker har sendt mange advarsler om svindel med hjælpepakker