Aftaler sender 350 millioner til innovationsprojekter

Regeringen og Folketingets partier er blevet enige om et ekstraordinært løft af Innovationsfondens Innobooster-ordning.
Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix

Det er ikke kun etablerede virksomheder, som får gavn af politikerne hjælp i coronakrisen.

Således har regeringen og partierne i Folketinget justeret aftalen, så også Innobooster-ordningen får mere end fordoblet sit budget.

Det skriver Uddannelses- og forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

"Der er en kæmpe iderigdom i danske små og mellemstore virksomheder. Det må for alt i verden ikke gå tabt som følge af corona-krisen. Vi har brug for innovation blandt andet til vores grønne omstilling. Derfor er jeg meget tilfreds med, at Innobooster-ordningen får et helt ekstraordinært og markant løft. Det er afgørende, at vi støtter udviklingen af nye produkter og services gennem forskellige innovationsprojekter," siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i meddelelsen.

Med aftalen betyder det, at endnu flere virksomheder kan få glæde af Innovationsfondens Innobooster-ordning, hvor de kan søge tilskud til at udvikle og markedsmodne et nyt produkt, en ny service eller forbedre en proces, der øger virksomhedens konkurrenceevne og skaber vækst.

I 2019 ydede Innobooster tilskud til 491 projekter ud af i alt 2.189 ansøgninger. Det samlede investerede beløb gennem Innobooster udgjorde 262,5 millioner kroner i 2019.

Innovationsfonden har i 2020 afsat 50 millioner kroner yderligere til Innobooster end i 2020, således at ordningens budget udgør omkring 300 millioner. kroner i 2020 - inden det ekstraordinære løft på 350 millioner kroner.

Biotekprofil bliver ny topchef i Inprother

Digitalt sundhedsfirma får EU-godkendelse og sætter op på Herlev Hospital 

Vraget diagnostikfirma fortsætter ufortrødent trods investorexit: "Vi justerer lidt, men kører ellers forretningen videre" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også