Nestlé kæmper for at leve op til efterspørgslen

Verdens største fødevarekoncern kan ikke opretholde fuld kapacitet på flere af sine fabrikker.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
AF RITZAU FINANS

Fødevaregiganten Nestlé kæmper for at følge med forbrugernes appetit, i takt med at forhindringer fortsætter med at sænke produktionen for verdens største fødevare- og drikkevareselskab.

Det skriver Bloomberg News.

Det schweiziske selskab, der er kendt for en række brands inden for blandt andet chokolade, kaffe, vand og mad på frost, ser en "meget stærk efterspørgsel" på essentielle fødevarer, men mange af selskabets fabrikker er ikke i stand til at producere på deres fulde kapacitet.

Det siger selskabets adm. direktør, Mark Schneider, til Bloomberg TV.

Produktionen bremses af en række logistiske benspænd såsom reduceret fremmøde blandt de ansatte i overensstemmelse med sygdom og isoleringsregler samt nye sikkerhedsforanstaltninger.

"Bare at nå det normale niveau af produktion er en rimelig fremragende bedrift i øjeblikket. Vi er meget, meget fokuserede på den nærmeste fremtid i øjeblikket for at møde efterspørgslen, hvor vi kan," siger han.

Ifølge Bloomberg er dette en usædvanlig udmelding fra selskabet, der sædvanligvis bryster sig af at have et langsigtet perspektiv.

Nestlé-aktien stiger mandag middag 2 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter