Første bøde i Syd- og Sønderjylland uddelt for ulovlig servering

Søndag aften måtte Syd- og Sønderjyllands Politi for første gang udskrive en bøde for at overtræde reglerne om, at restauranter skal holde lukket for at begrænse smitten med coronavirus.
Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix
Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix
AF TV SYD VIDEREDISTRIBUERET AF RITZAU

Et serveringssted ved Henne Strand blev søndag aften afsløret i at holde åbent og servere for gæster.

Det skriver TV Syd.

Siden onsdag har der for at begrænse smitten med coronavirus været et forbud mod forsamlinger på mere end ti personer - og samtidig skal restauranter, caféer, værtshuse, natklubber, og storcentre holde lukket frem til 30. marts.

Fem gæster sad bag låste døre i baren og fik servering, da politiet kom til stedet.

"Det udløste en sigtelse til serveringsstedets ejer på 5000 kroner. Han blev dermed også den første i politikredsen, der får en bøde efter indførelsen af de nye regler om forsamlinger," oplyser vagtchef Bjørn Pedersen, Syd- og Sønderjyllands Politi, mandag morgen til TV Syd.

Havde der været mere end ti personer til stede på værtshuset, havde de hver desuden fået en bøde på 1500 kroner for at overtræde forbuddet mod forsamlinger.

Restauratøren var så fortørnet over politiets uventede besøg, at han også pådrog sig yderligere en bøde for at svine betjentene til både med ord og en fuckfinger.

Henover weekenden har en værtshusejer i det nordlige Odense, en ejer af en vandpibecafé i det indre Odense, og endnu en værtshusejer i det sydøstlige Odense fået en bøde på 5000 kr. for at holde åbent trods myndighedernes forbud indført i onsdags. Alle tre steder er nu også blevet tvangslukket af politiet, skriver Fyens.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter