Båndene mellem Storbritannien og EU kappes ikke straks, og en overgangsperiode skal sikre ro til at forhandle.
Natten til lørdag 1. februar udtræder Storbritannien af EU efter 47 års medlemskab, og et nyt kapitel indledes.
De første 11 måneder får det ingen mærkbar betydning for briters eller EU-borgeres hverdag. Her er et overblik over følgerne af skilsmissen:
* Storbritannien forlader EU natten mellem 31. januar og 1. februar, hvilket betyder, at Storbritannien bliver et såkaldt tredjeland.
* Det medfører, at briterne og EU-landene kan indlede forhandlinger om et fremtidigt forhold - herunder en handelsaftale. EU-landenes interesser varetages af en taskforce i EU-Kommissionen.
* Aftalen om det fremtidige forhold skal dække alt fra adgang til fiskevand over sikkerhedssamarbejde til regler for luftfart.
* En udtrædelsesaftale, som briterne og EU har indgået, indebærer en overgangsperiode, der foreløbig løber til udgangen af i år. Den kan forlænges inden 1. juli 2020.
* Aftalen sikrer rettighederne for 3,2 millioner EU-borgere i Storbritannien og 1,2 millioner briter bosiddende i EU-lande.
* Overgangsperioden på 11 måneder skal give ro til, at parterne kan indgå en aftale om det fremtidige forhold, så de undgår et kaotisk brexit.
* I løbet af denne periode skal Storbritannien overholde alle EU-regler. Men briterne har ikke længere indflydelse på beslutninger i EU.
* Britiske ministre deltager ikke i EU-møder, og der er ikke længere britiske medlemmer af Europa-Parlamentet.
* Den britiske regering har som ambition at forlade EU's indre marked og toldunion fra 1. januar 2021.
* Båndene kappes ikke fra den ene dag til den anden, og EU-programmer, der er indgået, mens Storbritannien var medlem, løber videre i år.
* Det betyder, at Storbritannien også i dette år skal betale til EU. Der venter en brexit-regning, som ifølge briterne bliver omkring 40-45 milliarder euro, som er mellem 229 og 336 milliarder danske kroner.
Kilder: Ritzau, Le Soir, EU-Kommissionen og BBC.