176 kilo khat markeret som te fundet i Billund Lufthavn

Toldstyrelsens narkohund snuste sig frem til 176 kilo khat i Billund Lufthavn i sidste uge.
AF RITZAU

Toldstyrelsen gjorde et stort fund af khat, da styrelsen i sidste uge fik en narkohund til at snuse til en stor palle af papkasser markeret som te, der ankom som flygods i Billund Lufthavn.

Papkasserne viste sig nemlig at indeholde 176 kilo khat, der var sendt fra Afrika, oplyser Toldstyrelsen i en pressemeddelelse.

Khat bruges som rusmiddel og udgøres af friske blade og stængler fra khatplanten, som dyrkes i Østafrika.

Preben Buchholtz, der er kontroldirektør i Toldstyrelsen, er godt tilfreds med det store fund af khat, som bygger på et omfattende analysearbejde, forklarer han i pressemeddelelsen.

"Vores toldkontrol bygger på intelligente risikovurderinger og overvågning døgnet rundt. I samarbejde med politiet har vi fokus på flere typer af euforiserende stoffer, ikke mindst khat," siger Preben Buchholtz.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter