FødevareWatch

Tre nye restauranter fordoblede København Zoos madsalg i 2019

Omsætningen fra mad og drikkevarer i København Zoo er fordoblet i 2019, hvilket er med til at give institutionen et rekordår på regnskabsfronten.

Pandasatsningen har givet pote for København Zoo, som i april 2019 fik to pandaer. Det har ifølge København Zoo givet mange flere gæster. En af de tre nye restauranter har udsigt til buret. Foto: Jacob Ehrbahn/Politiken

I 2019 havde Københavns zoologiske have godt halvanden million gæster.

Det er det højeste antal gæster nogensinde - og 350.000 flere end i 2018, som også var et rekordår for haven.

Det oplyser København Zoo i en pressemeddelelse.

Fremgangen skyldes ikke mindst et større fokus på kvaliteten af mad og drikkevarer samt pandaernes indtog i haven.

"Vi er ikke bange for at sige, at vi har leveret en gastrorevolution i zoo de seneste 18 måneder. Haven var ganske enkelt ikke fulgt med den eksplosive udvikling, den danske madscene har været igennem det sidste årti," siger kommerciel direktør Christian Higraff.

"På 18 måneder har vi intet mindre end revolutioneret hele vores udbud af mad og drikkevarer. Og det har vores gæster og anmeldere belønnet os for - med stigende omsætning til følge."

Omsætningen fra mad og drikkevarer i zoo er fordoblet i 2019, mens indtjeningen er femdoblet.

København Zoo åbnede sammen med Madkastellet tre nye restauranter i 2019. Blandt dem er den fransk-asiatiske Bistro Panpan ved pandaanlægget.

Københavns Zoo åbner tre nye restauranter

En madanmelder fra Politiken kaldte restauranten den "ubetinget bedste familierestaurant", han havde været på, og han kvitterede med fem ud af seks hjerter.

Pandasatsningen har generelt givet pote for den zoologiske have. Havens to pandaer, som kom til i april 2019, har ifølge København Zoo givet mange flere gæster.

Pandaerne var blandt andet medvirkende til et rekordbesøg i påsken med mere end 100.000 gæster.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier