FødevareWatch

Lektor: Nemt at snyde med beløbsordningen

Flere kinesiske kokke kommer til Danmark på beløbsordningen uden at leve op til kravene. Det er generelt alt for let for arbejdsgiverne at omgå reglerne, mener både lektor og forsker.

Arkivfoto Foto: Emil Ryge Christoffersen/Ritzau Scanpix

6.500 udlændinge uden for EU havde sidste år et job i Danmark på beløbsordningen - med en garanti om en løn på 35.000 kroner.

Dermed er det den klart mest populære måde at få udenlandske arbejdere til landet.

Men ordningen er alt for nem at misbruge, lyder det fra en række arbejdsmarkedsiagttagere. Det skriver Fagbladet 3F.

"Den kan alt for let bruges til at udnytte arbejdsmigranter," siger Marlene Spanger, der er lektor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.

"Man har lavet en ordning, som arbejdsgiverne kan misbruge i forhold til at få billig arbejdskraft," siger hun.

Fagbladet 3F kunne sidste søndag afsløre, hvordan beløbsordningen bliver misbrugt til at ansætte kinesiske kokke.

De arbejder typisk over 12 timer om dagen med én eller to månedlige fridage til en månedsløn langt under minimumskravet på 35.000 kroner.

Ifølge flere af de kinesiske kokke har chefen deres Nemid, og de har ikke adgang til deres egne bankkonti, som de efter reglerne skal have udbetalt lønnen til.

Det skete også for en 31-årig kinesisk kok, som sammen med sin kone arbejdede på en kinesisk restaurant i en jysk provinsby i to år.

"Vi fik aldrig vores Nemid, og det var chefen, der styrede det hele. Han gav med højre hånd og tog med venstre. Vi bestemte aldrig selv over pengene," fortæller han til Fagbladet 3F.

I stedet melder chefen til myndighederne, at de betaler fuld løn, men tilbagefører eller hæver penge fra de ansattes konti.

En af årsagerne til, at arbejdsgiverne let kan snyde med lønnen er ifølge lektor Marlene Spanger, at registreringen af de udenlandske arbejdere – for eksempel måden hvorpå de får deres Nemid, foregår elektronisk.

"Et er, hvad der foregår i det virtuelle rum. Noget andet er, hvad der foregår i praksis. Det tjekker systemet jo ikke," siger hun.

"Man kigger ikke på, hvad det er for nogle kroppe, der er bag den elektroniske registrering. På den måde er det alt for nemt at omgå systemet."

Ifølge Bjarke Refslund, der er sociolog og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, er det en klassisk model, at arbejdsgivere opretter og overfører penge til de ansattes bankkonti, så det ser rigtigt ud for myndighederne.

"Migranter har ikke styr på, at de skal have et Nemid og en bankkonto. Det er der desværre arbejdsgivere, der udnytter," siger han.

Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Fagbladet 3F

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier