Johnson erklærer at kursen er sat mod brexit i januar

Valget slutter al snak om ny britisk folkeafstemning. Vi forlader EU 31. januar, siger Johnson i sejrstale.
Foto: HANNAH MCKAY/REUTERS / X03696
Foto: HANNAH MCKAY/REUTERS / X03696
AF RITZAU

Premierminister Boris Johnson siger efter en stor sejr for De Konservative ved det britiske valg, at landet forlader EU senest den 31. januar.

"Jeg vil gøre en ende på alt det nonsens, og vi vil få brexit klaret til tiden 31. januar - uden hvis'er, men'er eller måske'er," siger han til begejstrede tilhængere fredag morgen.

Johnson lover, at han ikke har glemt sit løfte om at styrke det offentlige sundhedsvæsen i Storbritannien, der kendes som NHS.

Han siger samtidig, at han er ydmyg over for, at så mange denne gang har valgt at stemme på Det Konservative Parti.

"Og jeg vil aldrig tage jeres støtte for givet," lyder det.

Han slutter med at foretage en let omskrivning af sit "get brexit done" med et "let's get breakfast done". Morgenmaden venter.

Johnsons parti sikrer sig absolut flertal ved britisk valg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter