McDonalds løber tør for vegetarisk "Arla-burger" i Sverige

14 dage efter lanceringen af en ostebaseret vegetarisk burger, der er udviklet sammen med Arla, må de svenske McDonalds-restauranter melde alt udsolgt.
Foto: PR/ McDonalds Sverige
Foto: PR/ McDonalds Sverige

Efterspørgslen efter en ny vegetarisk burger kaldet Crispy Cheese har været så stor, at McDonalds i Sverige nu først i januar igen kan tilbyde den ostebaserede burger til kunderne i de omkring 200 restauranter.

Det skriver McDonalds Sverige i pressemeddelelse.

"Crispy Cheese har slået alle vores forventninger og derfor er vi nu løbet tør. Vi har helt enkelt haft en alt for forsigtig salgsprognose, ligesom vi lavede for lille en bestilling. Vi beklager at vores gæster ikke kan få deres nye favoritburger," udtaler Staffan Ekstam, markedsdirektør for McDonalds Sverige.

Han tilføjer:

"Nu skal vi analysere hvordan det kunne ske og sikre os mod at det sker igen. Det er let at være bagklog, men faktum er, at vi burde have forudset, at det ville blive en stor succes allerede ved første prøvesmagning."

Burgeren er baseret på en ostevariant, som Arla står bag. Osten skal lagre i tre måneder, og det er ifølge McDonalds årsagen til, at burgeren først lander på menukortet igen til januar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter