Hver 11. gang Udlændingestyrelsen giver en udlænding tilladelse til at komme til Danmark og arbejde på beløbsordningen for 35.582 kr. om måneden, er modtageren en kinesisk kok.

Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings database, Jobindsats.dk. Det skriver Fagbladet 3F.

Dermed er kinesere i hotel- og restaurationsbranchen den næststørste gruppe af såkaldt "højt specialiseret arbejdskraft," som får adgang til Danmark via beløbsordningen.

Sidste år arbejdede der således 582 kinesere i hotel- og restaurationsbranchen, langt størstedelen som kinesiske kokke.

Kun indiske statsborgere, som arbejder indenfor Information og Kommunikation, hvilket blandt andet dækker over it-branchen, får oftere tilladelse til at arbejde i Danmark via beløbsordningen end de kinesiske kokke.

Her havde 998 indiske statsborgere sidste år en opholdstilladelse.

Ifølge Marlene Spanger, der forsker i migration på Aalborg Universitet, var beløbsordningen aldrig tiltænkt faglærte fag som kokke.

"Idéen med beløbsordningen var at hente højt kvalificeret arbejdskraft til landet. Så havde regeringen en forestilling om, at for at holde på arbejdskraften, skal de have lov at medbringe deres familie. Den idé er sympatisk nok. Men i stedet for bliver ordningen misbrugt til at skaffe billig arbejdskraft," siger hun.

Marlene Spanger forklarer, at en del af pointen med at indføre modellen netop var at undgå billig arbejdskraft.

"For eksempel af migranter, der står registreret, som får de en løn på over 35.000 kroner, men det gør de reelt ikke," forklarer hun.

Ser man nærmere på, hvem der får adgang til Danmark via beløbsordningen, stikker lønniveauet for de kinesiske kokke ud.

En gennemsnitlig kokkeløn i Danmark ligger lige nu på omkring 26.800 kr. om måneden, ifølge DA’s lønstatistik.

Indenfor it-branchen er den gennemsnitlige løn dog noget højere. En it-programmør modtager således 50.199 kr. om måneden. Altså over 23.000 kr. højere end en normal kokkeløn.

Årsagen til at lønnen er vigtig, skyldes kravene til at arbejde på beløbsordningen.

På Udlændingestyrelsens egen hjemmeside, Nyidanmark.dk, bliver det beskrevet i detaljer, hvad kravet er, for at få arbejde i Danmark via beløbsordningen.

'Det er en betingelse, at dine løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold', står der blandt andet.

Men spørger man direktør for Horesta, Katia Østergaard, så er et lønniveau på over 35.500 kr. om måneden for at hyre en kok meget sjældent - og altså slet ikke "sædvanligt" på danske restauranter.

"En løn på 35.500 kr. er langt over gennemsnittet for, hvad kokke sædvanligvis tjener. Det er med andre ord de færreste restauranter, der har mulighed for at yde en så høj månedsløn til kinesiske kokke. Især hvis de skal arbejde i en normal fuldtidsstilling på 37 timer og have to ugentlige fridage," siger hun.

Ifølge en analyse af beløbsordningen, som Finansministeriet har lavet, tiltrækker ordningen især fem jobtyper:
It-programmører, arkitekter, ingeniører, farmaceuter - og ansatte i restaurationsbranchen.

Ser man nærmere på lønnen for de fem jobtyper, er der et markant spring fra den laveste løngruppe, kokkene, til de andre.

Den unormalt høje løn, som de kinesiske kokke på beløbsordningen officielt får udbetalt, var netop én af de faktorer, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) selv lagde mærke til, da de for fire år siden opdagede, at der foregår systematisk udnyttelse af kinesiske kokke og deres ægtefæller i Danmark.

Allerede i 2015 beskriver de, at "SIRI’s mistanke om snyd er bl.a. opstået, fordi kinesiske kokke på beløbsordningen ifølge ansættelseskontrakter og oplysninger i eIndkomst har en væsentligt højere løn end sædvanligt for branchen."

I 2017 indrømmede SIRI, at myndighederne burde gøre mere for at standse kinesiske kokke i at komme til landet.

Myndighederne skulle have "fokus på at give afslag til kinesiske kokke, der søger om opholdstilladelse på beløbsordningen," skrev SIRI dengang i et internt notat til Integrations- og Udlændingeministeren.

Alligevel er antallet af kinesere i hoteller- og restauranter på beløbsordningen blevet ved med at stige: Fra 22 i 2010 til 582 kinesiske kokke i 2018.

Fagbladet 3F har i flere måneder bedt SIRI om et interview. SIRI har dog nægtet at stille op.

I stedet har SIRI efterfølgende valgt at lade sig interviewe af Fagbladet 3Fs samarbejdspartner, DR Nyheder. Til dem siger de:

"Der er ikke tvivl om, at der her er et særligt stort problem. Der bliver givet forholdsvis mange tilladelser til kinesiske kokke. Og det er et område, hvor der er risiko for omgåelse og for at der er mennesker, der kommer til Danmark og arbejder under meget dårlige vilkår eller ligefrem bliver udnyttet. Så det er et område, vi har meget fokus på," siger Frederik Gammeltoft, kontorchef i SIRI.

(Denne artikel er formidlet af Ritzau Bureau på vegne af Fagbladet 3F.)