Medie: Kina har truet Færøerne til at indgå aftale med Huawei

En lydoptagelse afslører angiveligt, at Kinas ambassadør i Danmark har truet færøske politikere til at indgå en Huawei-kontrakt. Hvis ikke man indgik aftalen, ville Kina droppe en frihandelsaftale med Færøerne, som kunne få stor betydning for øernes eksport af laks til Kina.
Arkivfoto. | Foto: Mathias Svold/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Arkivfoto. | Foto: Mathias Svold/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Kinas ambassadør i Danmark, Feng Tie, har ifølge en lydoptagelse truet politikere i det færøske landsstyre med at skrotte en frihandelsaftale med Færøerne, hvis ikke Færøerne valgte at indgå en kontrakt om 5G-netværk med kinesiske Huawei.

Det skriver Berlingske.

Ifølge avisen har frihandelsaftalen blandt andet stor betydning, da den færøske eksport af laks til Kina er stor og voksende.

Det var planlagt, at indholdet i lydoptagelsen, som Berlingske omtaler, skulle have været afsløret i den færøske tv-avis i sidste uge, men det færøske landsstyre fik nedlagt et fogedforbud mod tv-stationen Kringvarp Føroya, som derfor ikke bragte historien.

Berlingske fortæller ikke, hvorvidt avisen også selv er i besiddelse af lydoptagelsen.

Det er ikke lykkedes Berlingske at få en kommentar fra den kinesiske ambassade. Hos Huawei er meldingen, at selskabet ikke kender til møder mellem Kinas ambassadør og de færøske politikere.

Bakkafrost-topchef: Opkøb giver os adgang til ny attraktiv region

Lektor: Færøsk magtskifte kan ændre kurs for fiskeri 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også