FødevareWatch

Michelin-restauranter tjener flere penge

Danske restauranter med Michelin-stjerner er blevet bedre til at skabe overskud.

Køkkenchef Rasmus Kofoed fra Geranium, der er den Michelin-restaurant med bedst indtjening i 2018. Foto: Ivan Boll/Ritzau Scanpix

Indtjeningen er blevet bedre blandt de 28 danske Michelin-restauranter. I gennemsnit tjente de 1,1 mio. kr. i 2018 mod 870.000 kr. i 2017, viser en gennemgang foretaget af Berlingske.

Forklaringen til fremgangen blandt restauranterne findes især blandt det øgede antal turister, som gerne rejser langt for et lækkert måltid.

"Vi oplever flere og flere madturister, som rejser til Danmark for at opleve nordisk mad. Det stigende antal restauranter med stjerner fortæller også, at flere restauratører tør skille sig ud og gøre en indsats for at komme med i Michelin-guiden," siger Claus Jorch Andersen, brancheleder for restaurationsbranchen i revisionsfirmaet Deloitte, til Berlingske.

Omkring en tredjedel af restauranterne har dog stadig underskud, ifølge ham. I toppen med størst overskud ligger trestjernede Geranium, der har Lars Seier som ejer, med et driftsresultat på 2,4 mio. kr.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier