
Emma Pålssonn skal i fremtiden lede arbejdet i Findus Sverige.
Det skriver Livsmedelsnyheter.se.
Hun kommer fra en position som kommercielt ansvarlig i selskabet, men har tidligere også været markedsansvarlig og salgsansvarlig for detail- og foodservice. Hun tiltræder til nytår.
Her afløser hun Peter Odemark, som er konstitueret direktør. Han er desuden chef for ejeren Nomad Foods' nordiske del.
Tilbage i april 2017 fratrådte Henrik Hjalmarsson som direktør. For en kort bemærkning blev han erstattet af Katarina Tell, der siden drog videre til Cloetta Sverige.