Medie: Regeringen vil indføre grænsekontrol fra Sverige

Regeringen vil indføre grænsekontrol fra Sverige til Danmark fra midten af november, erfarer DR.
Foto: Gregers Tycho/IND Ritzau / Scanpix
Foto: Gregers Tycho/IND Ritzau / Scanpix
AF RITZAU

Regeringen vil indføre grænsekontrol fra Sverige til Danmark.

Det skriver DR.

Grænsekontrollen skal indføres fra midten af november og vil desuden være punktvis. Det vil sige, at der er kontrol ved alle grænseovergange en til flere gange om ugen.

Ifølge DR's oplysninger vil grænsekontrollen være et af hovedpunkterne, når justitsminister Nick Hækkerup (S) på et pressemøde torsdag klokken ni præsenterer regeringens nye plan, der skal sikre mere tryghed.

Grænsekontrollen vil være midlertidig. Men der er ingen oplysninger om, hvor længe regeringen påtænker, at den skal vare.

Kontrollen skal indsættes ved færgelejet i Rønne, Helsingør, Frederikshavn og Grenaa samt ved Øresundsbroen og ved al togtrafik fra Sverige til Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen (S) bebudede allerede i august, at hun sammen med regeringen var ved at undersøge, om grænsen til Sverige kan sikres bedre.

Det sagde hun på et pressemøde, efter at to svenske mænd var blevet sigtet i sagen om eksplosionen ved Skattestyrelsen i København.

Ud over grænsekontrollen vil regeringen oprette et nyt center for politisamarbejde og kriminalitetsbekæmpelse i Øresundsregionen, skriver DR.

Centeret skal ligge i København og skal bemandes med danske betjente. Deres opgave bliver at koordinere indsatsen over for organiseret og grænseoverskridende kriminalitet i tæt samarbejde med svensk politi.

Johnson advarer Macron i opkald: Brexit bliver ikke udsat

Medie: Johnson afslører brexit-plan inden for 24 timer

Mexico øger den sydlige grænsekontrol for at undgå importafgifter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter