Novozymes' tidligere finansdirektør finder nyt job i Danmark

Østrigske Prisca Havranek-Kosicek, som indtil august var finansdirektør i Novozymes, har fået nyt job i Danmark.
Foto: PR / Novozymes
Foto: PR / Novozymes
AF RITZAU

Nilfisk har ansat Prisca Havranek-Kosicek som ny finansdirektør.

Det oplyser selskabet torsdag morgen.

Prisca Havranek-Kosicek, der forlod Novozymes som finansdirektør tidligere på året, tiltræder den 1. december. Hun overtager stillingen fra Karina Deacon, der annoncerede sin fratræden tidligere på året.

"Prisca Havranek-Kosicek har en stærk international baggrund og solid erfaring som CFO for store, globale virksomheder. På vegne af bestyrelsen, ser jeg meget frem til at byde hende velkommen til Nilfisk, og føler mig overbevist om, at hun har personligheden og de professionelle kompetencer til at understøtte og drive den løbende transformation af Nilfisk," siger Jens Due Olsen, der er bestyrelsesformand i Nilfisk, i meddelelsen.

Prisca Havranek-Kosicek (f. 1975) er østrigsk statsborger. Hun var i forbindelse med ansættelsen i Novozymes bosiddende i Zürich i Schweiz og skulle i løbet af 2018 flytte til Danmark med sin familie. Hun har tidligere arbejdet i Østrig, Tyskland, Holland, Malaysia og USA.

Finansdirektør stopper i Novozymes

Novozymes-chef: Vi har endnu ikke guidance for 2020

Novozymes-toppen misser og misser, men forgyldes alligevel af lukrativt bonusprogram

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også