FødevareWatch

Fejl i kødrapporter bekymrer minister: Der skal styr på det

Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen lægger op til diskussion om armslængdeprincip med universiteterne.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er bekymrende, at der nu igen er konstateret urent trav i forbindelse med formidling af forskningsresultater fra danske universiteter.

Det mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). 

"Det er klart, at hvis det er en enkelt sag, så er det, hvad det er, men jeg bliver bekymret for, om det er en generel tendens, når der dukker flere sager op."

Landbrug & Fødevarer erkendte fredag, at organisationen i to forskningsrapporter om oksekød har blandet sig for meget i, hvordan resultaterne skulle formidles.

Det viste en intern undersøgelse, der blev iværksat, efter at en rapport fra 2018 om produktionen af oksekøds klimaaftryk har affødt hård kritik. 

Her spillede Landbrug & Fødevarer en fremtrædende rolle i arbejdet med rapporten. 

Nu lægger ministeren op til en bred drøftelse med de danske universiteter. 

"Vi skal have styr på det. Forskningsfriheden er fuldstændig afgørende, og derfor lægger jeg op til at tage en drøftelse bredt med universiteterne," siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Landbrug & Fødevarer har erkendt at have blandet sig for meget i formidlingen af resultater fra Aarhus Universitet og DTU.

Ane Halsboe-Jørgensen vil sikre, at sådanne fejl ikke sker fremover og på andre universiteter. 

"Det er en anledning til at drøfte det kodeks, vi allerede har om forskning, og om hvordan vi kommunikerer resultater. Er det kodeks godt nok, og hvordan sikrer vi, at det bliver efterlevet," siger ministeren og tilføjer: 

"Som minister er jeg selvfølgelig optaget af, at vi får styr på det, så vi har forskning, vi kan regne med. Det skal også være sådan, at vores forskere ikke bliver udsat for unødigt pres fra de steder, hvor pengene kommer fra."

Landbruget erkender fejl i yderligere to rapporter om oksekød

Landbruget betalte for rapport, som nedtonede oksekøds klimabelastning

Mere fra FødevareWatch

Kædedirektør kan ikke afvise flere butikslukninger

Fire Daglibrugsen-butikker må dreje nøglen om som følge underskud. Det sidste dødsstød blev de stigende energiudgifter, og kædedirektør kan ikke afvise, at de med tiden også kan få konsekvenser for andre butikker.

EU-indgreb vil potentielt kun udløse få milliarder til energistøtte

Fredag har EU’s medlemslande blåstemplet at kunne sende beskatningen fra bæredygtig energi tilbage til bl.a. energipressede fødevarevirksomheder. Nye beregninger peger dog på, at potentialet er yderst begrænset. Denne form for ”symbolpolitik” noget af det allerværste, der kan ske for virksomhederne, advarer Dansk Erhverv.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier