Svenskere skærer igen i kødforbruget

Svenskerne holder gang i trenden, som går mod mindre kødforbrug, og i første halvår blev der barberet yderligere et par kilo af gennemsnitssvenskerens indkøb af kød, viser nye tal.
Foto: Jonathan Bjerg Møller
Foto: Jonathan Bjerg Møller

Efter flere årtier med øget kødforbrug har indtaget af kød i Sverige tilsyneladende toppet, og igen i år ser det ud til at falde i forhold til rekordåret 2016.

Det skriver SVT.se.

I 2017 noterede Jordbruksverket for første gang en tilbagegang i svenskernes gennemsnitlige indtag  fra 87,7 kilo kød om året til 85,7 kilo, hvilket blev fulgt op af endnu en nedgang til 83,5 kilo i 2018.

Og trenden fortsætter ind i 2019, viser de nyeste tal.

I årets første seks måneder ligger forbruget af kød 3,1 pct. under niveauet i de samme seks måneder i 2018.

"I de senere år har en voksende interesse for bæredygtighedsspørgsmål påvirket vores forbrug af mad. Bæredygtig mad er et komplekst begreb, og det, der får forbrugerne til at gennemgå deres spisevaner, varierer. Nogle fokuserer på miljøet, mens sundhed eller dyreetik kan være vigtig for andre. De fleste mennesker er for eksempel opmærksomme på, at produktion af dyrefoder bidrager til større udledninger af drivhusgasser end vegetabilsk produktion gør, men at det også varierer mellem dyrearter og lande," siger Åsa Lannhard Öberg, landbrugspolitisk medarbejdere ved den svenske pendant til Landbrugsstyrelsen.

Med til historien hører, at sommeren sidste år bød på mere grillvejr, end den har gjort i år, og det kan også have haft betydning for nedgangen.

Store kommuner skærer markant ned på kødforbruget

Grøn tænketank om FN-rapport: Ændrede kostvaner kan bidrage fra dag ét

Undersøgelse: Hver tredje dansker spiser mindre kød

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter