Peder Holk: Ændringer flugter med strategien i Novozymes

De 123 danske fyresedler blev allerede varslet i forbindelse med, at Novozymes i forsommeren fremlagde planerne om at ændre i organisationen for at kunne leve op til målet om blandt andet stærkere vækst i forbindelse med strategien.
Foto: KELD NAVNTOFT / Ritzau Scanpix//
Foto: KELD NAVNTOFT / Ritzau Scanpix//
AF RITZAU FINANS

Novozymes skærer omkring 5 pct. i arbejdsstyrken. Samlet mister 280-330 ansatte - heraf de 123 i Danmark - arbejdet i forbindelse med de organisationsændringer, som strategien udmeldt i juni fører med sig.

"Det her flugter helt med den strategiopdatering, vi gav med den 16. juni. Og det her er den reorganisering, der skal til for at udmønte strategien," siger Peder Holk Nielsen, adm. direktør i Novozymes.

"Der er nogle forretningsområder, hvor vi investerer lidt mindre i forskning og lidt mere kommercielt - specielt i udviklingsområderne. Vi laver en betydelig fokusering af vores forskningspipeline, og så sparer vi også penge i dele af selskabsstrukturen for at få råd til at investere mere i langsigtet vækst. Så det er helt på linje med det, vi lagde frem den 16. juni," siger topchefen.

Enzymgiganten kom allerede i forsommeren ud med planerne om at ændre i organisationen for at kunne leve op til målet om blandt andet stærkere vækst i forbindelse med strategien.

"Det er klart, at når vi lægger en strategi frem, så har vi ikke været gennem hele planlægningen af, hvilken organisation der skal levere på det. Og det har vi så brugt sommeren på," siger Peder Holk Nielsen.

Ifølge direktøren er arbejdet blandt andet gået ud på at finde de enkelte steder, hvor der skulle ske ændringer.

"Det er en helt konkret vurdering, der har fundet sted," siger Peder Holk Nielsen.

Ændringerne betyder, at omkring 280-330 ansatte fyres globalt - heraf de 123 i Danmark.

Novozymes offentliggjorde i juni en ny treårig strategiplan. Sammen med planen, der skal sikre en bedre udnyttelse af selskabets kernekompetencer, sigter Novozymes efter en årlig organisk salgsvækst på 5 pct.

I forbindelse med strategien flytter koncernen 200-300 mio. kr. i forretningen til emergingmarkets for at udvide. Nogle af fokuspunkterne fremadrettet er blandt andet Afrika og Sydøstasien.

Novozymes vil fyre op til 330 medarbejdere

Novozymes-chefen har forberedt sin egen afgang, siden han tiltrådte

Novozymes: Banker sænker kursmål og anbefalinger efter regnskab

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter