Ny fødevareminister møder kritik for aflysning af EU-møde

Fødevareminister Mogens Jensen (S) valgte at droppe et møde i EU's ministerråd for landbrug og fiskeri for at tage på ferie i Italien, og den beslutning giver nu anledning til kritik. "Jeg er ganske enkelt målløs," lyder det.
Foto: Ernst Van Norde / Ritzau Scanpix
Foto: Ernst Van Norde / Ritzau Scanpix

Fødevareminister Mogens Jensen (S) valgte mandag at droppe et møde i EU's ministerråd for landbrug og fiskeri for at tage på ferie i Barolo i Italien. Den beslutning møder skarp kritik fra Venstres medlem af Europa-Parlamentet Asger Christensen, der er nyvalgt medlem af parlamentets landbrugsudvalg.

Mødet var nemlig meget vigtigt for det danske fødevareerhverv, fordi det skulle udstikke retningslinjerne for en reform af EU's landbrugsprogram CAP.

Det skriver Ekstra Bladet.

"Så jeg er ganske enkelt målløs. Det er svært at komme i tanke om et møde, der er vigtigere for Danmarks fødevareminister at deltage i. At ministeren vælger ikke at møde op og repræsentere de danske interesser, er ikke bare et dårligt signal til resten af Europa. Det er i mine øjne grænsende til pligtforsømmelse," siger Asger Christensen til mediet.

Mogens Jensens afbud er også blevet kritiseret af flere EU-kyndige, bl.a. en professor og en lektor, fremgår det. Selv skriver Mogens Jensen i et mailsvar til Ekstra Bladet:

"Det er altid vigtigt at opbygge et forhold til sine europæiske kollegaer, og jeg ser frem til at møde dem til det næste rådsmøde i september. En ferie skal nu engang placeres et eller andet sted i kalenderen, og da en ministers kalender aldrig er helt tom, vil der være møder, jeg ikke deltager i. Der skulle ikke træffes beslutninger på mødet mandag, og når jeg ikke er til stede, er Danmark repræsenteret på embedsmandsniveau."

Fødevarebranchen byder Mogens Jensen velkommen som minister

Socialdemokratiets "festlige fyr" skal stå i spidsen for fiskeri- og fødevareerhvervet

Mogens Jensen udpeget som ny fødevareminister

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter