Brexit-udskydelse kan betyde tab af lagre af dansk eksport

Danske virksomheder, der har gjort sig klar til brexit uden en aftale, må forlænge sine forholdsregler.
Foto: Ritzau Scanpix/AP Photo/Frank Augstein
Foto: Ritzau Scanpix/AP Photo/Frank Augstein
AF RITZAU

Nogle danske virksomheder kan stå med ubrugelige lagre af varer med en begrænset holdbarhed som følge af den udskydelse af brexit, som EU's regeringsledere gik med til natten til torsdag.

Hvis ikke udskydelsen var blevet aftalt, kunne Storbritannien være trådt ud af unionen fredag uden en aftale for det fremtidige forhold.

Derfor havde flere danske virksomheder forberedt sig på, hvis det blev tilfældet.

I nogle brancher har det været i form af at opbygge et lager af varer i Storbritannien, forklarer Anders Ladefoged, der er Europapolitisk chef for Dansk Industri.

Det betyder, at virksomhederne har varer at sælge, selv når der skal føres toldkontrol med de store mængder varer, der handles mellem Storbritannien og EU-landene.

"Man kan blive nødt til at tage højde for, hvad der kan ske i den situation. Det kan være forsinkelser i forbindelse med toldkontrol. Derfor vil man producere til et lager i Storbritannien," siger han.

"De varer kan være af en vis holdbarhed. Det gælder både fødevarer og medicinalvarer, at de ikke holder evigt."

De samme tanker gør man sig hos Landbrug & Fødevarer. Her er det særlig de mindre medlemmer uden et større kontor til at håndtere juraen og nye toldforhold, der sidder på kanten af stolen.

Derfor har direktør Flemming Nør-Pedersen det lidt blandet med udskydelsen. Blandt andet fordi forberedelserne frem mod et brexit uden en aftale betyder ansættelser, der nu har vist sig for tidlige.

"Det har været en overvejelse hos os og hos myndighederne: Skal man ud at ansætte toldere? Skal man ansætte dyrelæger? Skal man ansætte folk, der kan håndtere certifikater? Det koster jo. For det har vi gjort," siger han.

"Det er rigtig ærgerligt. Men det er bedre end alternativet: At de var dumpet ud i morgen(fredag, red.) uden en aftale."

Sådan blev brexitaftalen mellem Storbritannien og EU

Europæisk fødevareindustri ønsker mere sikkerhed ved hårdt brexit

Rapport: Brexit kan true 30 procent af dansk fiskeri

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter