Skuffet irsk minister: Vi må vente tålmodigt på briterne

Det er nu op til briterne at få styr på deres farvel til EU, lyder det fra deres europæiske naboer.
AF RITZAU

Det skuffer den irske udenrigsminister, Simon Coveney, at det britiske parlament tirsdag har afvist premierminister Theresa Mays brexitaftale.

"Forudsigelserne har været ganske stabile de seneste dage, i forhold til at det ville blive et massivt nederlag. Nu bliver vi nødt til at være tålmodige og rolige og lade det fortsatte forløb i Westminster (det britiske parlament, red.) gå sin gang, siger Simon Coveney til BBC ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Irland er en del af EU, der tirsdag har udtalt, at man har gjort, hvad man kunne for at nå i mål med en aftale med Storbritannien.

Også den hollandske premierminister, Mark Rutte, mener, at pilen peger på briterne efter tirsdagens nej til skilsmisseaftalen.

Rutte siger, at "løsningen må komme fra London".

I et tweet skriver den hollandske premierminister samtidig, at briterne skal have en "troværdig og overbevisende begrundelse" for at udskyde brexit.

I Tyskland mener udenrigsminister Heiko Maas, at det bliver et stadig mere sandsynligt scenarie, at briterne forlader EU uden nogen aftale.

"Med denne (parlamentariske) beslutning, kommer vi tættere og tættere på et ingen aftale-scenarie," siger Maas ifølge nyhedsbureauet AFP.

I samme ombæring beskylder han Storbritannien for "på uforsigtig vis at sætte borgernes og økonomiens velbefindende på spil".

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter